I mange hjem er det ofte kvinden der har den største indflydelse på boligindretningen. Det betyder at mange af maskuline tiltag prioriteres fra for at give hjemmet en mere romantiseret og blød kant. Men de seneste er den maskuline æstetik kommet mere på banen, og der er nu også blevet plads til det rå udtryk. Plankeborde, fabriksvinduer og rustikke vintønder er i høj kurs.
Men hvad kan man selv gøre for at tilføje lidt kant og maskulinitet til boligindretningen?
Tag naturen med ind
Den smukke natur vi omgiver os med er som bekendt vild og uforudsigelig. At bringe de rå elementer fra naturen ind i hjemmet giver en unik og karakteristisk atmosfære
Plankeborde som spiseborde er blandt andet en måde hvorpå man kan bringe naturen ind i hjemmet på en funktionel og flot måde. Plankeborde kan være mange ting, og hvor upoleret og råt man synes det skal være afhænger af den enkeltes æstetiske præferencer. Men selv det mest behandlede plankebord vil til enhver tid give boligindretningen mere kant end et hvidmalet bord eller et bord af plastik.
Naturen har både en maskulin og en feminin side, men elementer såsom træ og sten kan i mange former være repræsentanter for mandlighed og maskulinitet. Ubehandlet træ eller møbler af natursten kan således give ens boligindretning det mandlige touch man søger efter.
Men plankebordet udelukker heller ikke de feminine elementer, og bordet kan således uden problemer piftes op med en simpel kaktusplante eller en moderne lysestage. Planken er perfekt til at skabe symbiose såvel som dynamik i hjemmet.
Fabrikken i stuen
De seneste år er især ting fra fabriksverdenen blevet populære i de private hjem. Udtrykket på fabrikken og de møbler, lamper og værktøjer der hører til kan skabe en helt speciel stemning, som også kan implementeres i hjemmet.
Fabriksvinduer har i en længere periode været populære som rumdelere, og interessen for dem er stadigt stigende. For få årtier siden adopterede man den stille fra blandt andet byer som New York, hvor mange lejligheder i centrum som tidligere havde huset fabrikker, nu valgte at beholde elementer af deres historie i ny rammer. New yorker stilen er således forbundet med genstande fra fabrikken, murstensvægge og masser af metal.
Det er en rå stil der ikke blot appelerer til mænd men også i høj grad til kvinder, og har i stigende grad bredt sig til hele verden. Vil man skrue op for det maskuline udtryk i hjemmet, så kan man med fordel lade sig inspirere af fabrikkerne og dermed give plads til mursten, metal og glas i lange baner.
Har man ikke ressourcerne til at bryde ens vægge op for at få de rå mursten frem, så findes der måde hvorpå man kan skabe denne stemning på en mere tilgængelig måde. Eksempelvis findes der meget virkelighedstro tapeter med motiver af mursten eller også kan man lade væggene stå og i stedet implementere rå fabrikslamper, et metalskab eller et møbel produceret fra en gammel cykel. Inspirationskilder er der nok af, det handler blot om at kaste sig ud i indretningseventyret.
What do you think?