Dette indhold er sponsoreret
Når hverdagen rammer, kan man hurtigt glemme hinanden midt i de mange pligter, sociale aftaler, transporttid og arbejde. Mange glemmer at tage sig tid til hinanden og ender de fleste aftener med at sidde træt i hver sit hjørne af sofaen med mobilen fremme. Derfor kan det være en god idé at finde en fælles hobby, som I kan bruge tid på sammen. Det giver jer noget at snakke om, at gå op i sammen og gør, at I husker at få brugt tid sammen, hvor I er nærværende overfor hinanden. Særligt, hvis I har været sammen i mange år, er det vigtigt at gøre en indsats for at holde forholdet interessant. Det kan du blive klogere på i denne artikel.
En fælles hobby
Hvad enten I vælger at tage et kursus i keramik sammen eller at begynde på en fælles sportsgren, så husk at vælge en hobby, som interesserer jer begge. Det er lettere sagt end gjort, for mange forhold er kendetegnet ved, at parterne har vidt forskellige interesser. I stedet for at vælge noget, som en af jer allerede interesserer sig for, så prøv kræfter med noget, som ingen af jer har prøvet før. Det kan for eksempel være at prøve at stå på padelboard eller et kursus i, hvordan man plukker svampe. Det vigtigste er, at I begge to er åbne overfor oplevelsen, også selvom det måske ikke er en aktivitet, I havde valgt på egen hånd. Selv hvis I skulle prøve kræfter med en hobby, der viser sig slet ikke at være i jeres smag, har I i det mindste brugt tid sammen og har bagefter endnu en oplevelse, I kan tænke tilbage på og måske grine af..
Sådan styrker en hobby jeres forhold
I starten af et forhold går timerne, uden at man nærmest opdager det, fordi den anden person er spændende, og alt er nyt. Med tiden vil hverdagen indtræde, og mange glemmer, at et parforhold, ligesom så meget andet, aktivt skal plejes for at bevare sin styrke. Det gør man blandt andet ved at lave ting sammen, så man kan se hinanden fra nye sider og måske blive overrasket af den anden. I en travl hverdag kan det være svært at prioritere tid med hinanden, og derfor er en fælles hobby en god idé, for så er det meget nemmere at få den nødvendige tid, som det kræver at få plejet sit forhold.
What do you think?