Selvom sofaen efterhånden er blevet kongen af stuen når det kommer til at sidde behageligt og slappe af efter en lang dag, er der intet der helt matcher komforten og afslapningen ved en god stol. Hvad der her følger, er fem lænestole der giver denne komfort på hver sin måde.
Indholdsfortegnelse
En med det hele, tak!
Når man skal snakke om lænestole, kan man ligeså godt starte i toppen med en stol der har det hele. En sådan stol er Tokyo-stolen fra Global Comfort. En klassisk læderstol, der kommer i både sort- og cognacfarvet læder med en sort sokkel, og som emmer af stil – uanset hvilken farve man vælger.
Udover at se godt ud og passe ind i de fleste stuer, er stolens komfort og siddekvalitet også helt i top. Stolens formstøbte skum giver en fast, men behagelig siddeoplevelse, og stolens to motorer gør det enkelt at indstille den perfekte siddeposition. Som prikken over komfort-i’et, er stolen udstyret med indbygget fodskammel. Altså har den alt der skal til for at læne sig tilbage efter en lang dag.
Når hygge og stil mødes
Måske er den klassiske læderstol ikke lige ens kop te. Vil man have en stol med et mere moderne look, er Symfoni-seriens lænestol ikke et dårligt valg. Stolens paprikafarvede stof giver et fint pift af farve til enhver stue, uden at det dog bliver for meget, og dens sorte, skrånende træben gør at den ikke føles for tung i stuen.
Stolens dybe, bløde hynder indbyder også virkelig til at slænge sig i den. Den varme farve og det bløde stof gør den ideel til at sætte sig i med et tæppe og en varm kop te i løbet af den lange danske vinter. Alt i alt en perfekt kombination af hygge og stil.
Slankt design, masser af komfort
Ordet lænestol giver ofte billeder af store, tunge stole, der måske er behagelige, men som fylder en del. Sådan behøver det dog ikke at være. Er man typen der godt kan lide et minimalistisk og slankt design uden at blødhed og komfort sorteres fra, er Stressless Paris lænestolen et godt bud.
Stolen kommer i både læder og stof, men uanset hvilket materiale stolen kommer i, er komforten i top uden at det fylder. Der er desuden mange farver at vælge imellem. Er man til et mere neutralt design passer farven Dark Grey i calido-stof fint, men skal der være mere spræl på, er Brick Red i cori-læder en klassisk, men fræk mulighed.
Den ultimative herrestol
Når det kommer til komfort og stil, skal man lede længe efter en stol der finder den gyldne middelvej bedre end Time Outs lænestol i valnød. Det mørke læder giver et klassisk gentleman-look, mens træet og den formstøbte aluminiumssokkel trækker i en mere moderne retning.
Komforten er også i top. Stolens hynder er monteret i koldskum, og med den regulerbare nakkestøtte og swingback-funktion, er det bare med at læne sig tilbage og smide benene op på den medfølgende fodskammel, der både i komfort og stil matcher lænestolen selv.
Retro med stil
En stor trend indenfor boligindretning på det seneste, har været velours comeback. Mange starter måske småt med en pude eller to i velour, men vil man gå mere all-in er Lotus’ lænestol i velour et godt sted at starte. Stolens retro-design passer perfekt til velour, og giver enhver stue en retro-feel.
Stolen kommer både i grøn og sennepsgul velour, der begge vil live de fleste stuer op. Man kan potentielt matche to stole sammen, både i ens farver, men også i hver sin farve. Stolen kan også fås i læder eller stof, hvis velour ikke helt er ens smag.
What do you think?