Her er de bedste ideer til mandeturen

Posted on 2 min read 624 views

Annonce for esmark.dk

 

Familielivet med kone, børn, hus og have er dejligt, men savner du nogle gange at komme et par dage væk og bare nyde at være sammen med vennerne? Her kommer vi med ideer til den perfekte mandetur, hvor du og drengene kan dyrke jeres fælles interesser.

 

Den bedste mandetur – i korte træk

Der er rigtig mange muligheder at vælge imellem, når I skal planlægge den sjoveste herretur. Det kommer helt an på, hvad I er til, og der er vil både være noget for de aktive sjæle og for jer, der foretrækker at hygge med god mad og afslapning. I kan for eksempel:

 

  • Tage på campingtur
  • Arrangere en spilleaften
  • Leje et sommerhus
  • Finde på en sportsaktivitet

 

Tag på camping i naturen

Der er ikke noget så maskulint, som at prøve kræfter med naturen. Hvis I gerne vil teste jeres grænser af og samtidig styrke sammenholdet, så tag teltet på ryggen, og tilbring nogle dage i den vilde natur. Der vil være rig mulighed for gode snakke med vennerne, mens I tager på vandreture, udforsker omgivelserne og laver mad over bålet om aftenen.

 

Find jeres indre spillefugle frem

Hvis I er til udfordrende spil og kølige drinks, så kan I planlægge en spilleaften. Det kan enten være en pokeraften derhjemme med rigelige mængder af chips og kolde øl, eller I kan tage på et rigtigt casino og give jer i kast med blackjack og roulette i bedste James Bond-stil. Hvis I er mere til computerspil, så kan I også konkurrere individuelt eller i hold mod hinanden på PC, Xbox eller PlayStation.

 

Lej et sommerhus

Er I mere til afslappende omgivelser og god mad, kan I overveje at se nærmere på sommerhusudlejning. Der er rigtig mange gode tilbud at finde på flotte og velindrettede sommerhuse i Danmark, og her kan I både få pulsen op eller komme helt ned i gear, alt efter hvad I ønsker. I kan for eksempel sole jer på stranden eller dyrke forskellige former for vandsport, og om aftenen kan I grille lækre bøffer på terrassen, mens I nyder et godt glas vin.

 

Find på en sjov sportsaktivitet

Kan I godt lide at udfordre hinanden og bruge jeres kroppe, så er der et væld af mere eller mindre ekstreme sportsgrene, I kan kaste jer ud i. Hvis I er til det helt vilde, hvor I virkelig mærker adrenalinet pumpe, så prøv eventuelt faldskærmsudspring, bungee jumping, gokarts eller paintball.

 

Sådanne ekstreme aktiviteter kan også være med til at ryste jer mere sammen som gruppe. Skal det være på et mere overkommeligt plan, så kan I altid dyste i mere almindelige sportsgrene som tennis, bowling, billard eller dart.

What do you think?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

No Comments Yet.