Der findes mange måder at indrette sin bolig på, og stort set kun fantasien sætter grænser. En af de populære tilgange i Danmark er selvfølgelig at indrette sit hjem med dansk design og kunst, og i denne artikel ser vi netop nærmere på, hvordan du kan indrette din bolig, så den har et dansk udtryk. Her kan du således hente tips og tricks til, hvordan du bringer den danske indretningsstil ind i dit eget hjem.
Møblerne
Dansk indretning og design starter først og fremmest ved danske møbler. Der findes et hav af forskellige danske møbler; lige fra de gamle, traditionelle designklassikere og til nye møbler, du med stor sandsynlighed aldrig har hørt om før. Flere af møblerne giver mulighed for at mixe og matche de forskellige indretningsstile, så du kan skabe din helt egen. Sofaen, lænestolene, spisebordet, spisestolene… jo flere danske møbler, du vælger, jo mere stilrent et look får du indenfor dansk design.
Kunst
Når du skal indrette dit hjem ud fra en dansk stil, er danske møbler imidlertid ikke nok. Det er derfor en rigtig god idé at supplere de danske møbler med dansk kunst. Her findes der selvfølgelig de helt store danske navne som PS Krøyer, Per Kirkeby, Kvium, Tal R og mange flere, hvor du hurtigt kan købe dig fattig i alskens smukke værker. Rækker pengepungen ikke så langt, er der dog ingen grund til bekymring – der findes masser af danske kunstnere – både etablerede og upcomings – hvor alle kan være med. Her findes der noget for enhver smag, så uanset hvad du er til, kan du med garanti finde værker, der både passer ind i dit hjem, og samtidig falder i din smag.
Dansk interiør
Et sidste tip i denne omgang kan være at kigge i retning mod dansk interiør i form af nips, brugskunst og lignende. De fleste kender formentligt til Kay Boyesens populære aber, der nærmest er indbegrebet af dansk indretning, men derudover findes der også mange andre typer af interiør. Et eksempel kunne f.eks. være at bringe naturen ind i dit hjem ved hjælp af blomstervaser med tilhørende friske blomster, eller hvad med at udsmykke dine danske møbler med smukke, danske lammeskind?
Lad dig inspirere
I sidste ende handler alle former for boligindretning i virkeligheden blot om at lade sig inspirere. Jo mere, du læser om emnet, og jo flere indretningsstile og hjem, du ser, jo nemmere har du ved at ramme præcis den indretning, du bedst kan lide – og det er i sidste ende præcis, hvad boligindretning handler om.
Hvad synes du om artiklen? Smid gerne en kommentar :-)