Råd til at indrette et kontor derhjemme

Posted on 2 min read 1996 views

Der kan være mange grunde til, at man har brug for at arbejde hjemmefra. Det kan være at du ejer dit eget firma, eller har selvstændige opgaver i et større firma, som man skal løse hjemmefra, eller det kan være at du er studerende. Desværre kan mange have svært ved at finde den rigtige motivation, når de arbejder hjemmefra. Der er jo både vasketøj der skal ordnes, og måske kan du lige nå at gøre rent før du går i gang med arbejdet. Har du brug for råd, til hvordan du kan indrette et kontor derhjemme, så du får den rigtige motivation til at arbejde, kan du læse med i denne artikel.

Småt eller stort hjem?

Afhængigt af størrelsen på dit hjem, har du forskellige muligheder for, hvordan du bedst indretter et kontor derhjemme. Bor du i en stor lejlighed eller et stort hus, hvor du har mulighed for at benytte et helt rum som kontor, er dette en stor fordel. Ved at kunne indrette et kontor for dig selv, kan du adskille dig selv fra resten af dit hjem. Dette hjælper ved at fjerne distraktioner. Har du ikke et ekstra rum at bruge som kontor, kan du i et hjørne af din stue, indrette et kontor ved at ’afskærme’ med møbler. Du kan for eksempel, ved hjælp af en reol, inddele din stue i mindre dele, og derved indrette et lille kontor i din stue. Bor du småt, og har du kun plads til et enkelt spisebord, kan du aftale med dig selv, at du sidder på den samme side af bordet, hver gang du laver lektier og arbejder, og den anden side af bordet, resten af tiden. Dette tillader dig ’mentalt’ at kreere en arbejdsplads. Derudover er det en god idé at fjerne din mobil og andre distraktioner fra syne.

Pas på din krop med fokus på arbejdsstillinger

Arbejder du hjemmefra, betyder det højst sandsynligt, at du bruger mange timer foran en computerskærm hver eneste dag. Det kan for mange være en stor belastning for kroppen og musklerne, at sidde i samme stilling i en hel dag. Når du indretter et kontor derhjemme, er det derfor vigtigt at du indretter det, med hensyn til gode arbejdsstillinger. Dette kan du gøre simpelt, ved at købe en justerbar kontorstol, og et kontorbord som er justerbart i højden. Mange firmaer tilbyder ergonomiske IT-produkter, eksempelvis contour design, hvor du også kan finde produkter som støtter arme og hænder.

What do you think?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

No Comments Yet.