Okay, vi medgiver at ergonomiske kontorstole ikke lyder som den mest sexede ting at købe. Til gengæld er det heller ikke særligt sexet at gå ned ad gaden og ligne en gammel mand, fordi man har ondt i ryggen. Sagen er den, at når du sidder (meget) ned, skal du sidde behageligt og med optimal ergonomi. Så simpelt kan det siges. I det følgende guider vi dig til, hvordan du finder den rigtige kontorstol som passer til dig.
Sandheden er, er vi danskere sidder ned mere end nogensinde før: Vi sidder ned i bussen på vej til arbejde, vi sidder ned næsten alle 8 timer vi er på arbejde – og så kaster vi os på sofaen om aftenen. Det kræver sin mand – og ikke mindst sin stol – at sidde ordentligt, så vi passer på vores ryg, nakke, lænd og velvære. Det kræver faktisk ergonomiske kontorstole.
Kunsten at sidde… godt.
Eftersom det moderne menneske har udviklet så stillesiddende adfærd, kendetegnes en god kontorstol ved, at den fremmer en aktiv siddestil. Det, at sidde korrekt, betyder at din krop skal bevæge sig. Stolen skal have mange justeringsmuligheder, så du let kan variere måden, du sidder på, og stolen skal i sit design fremme aktiv sidning.
Dernæst skal du huske at vælge en stol der passer til din krop – og ikke omvendt. Det handler igen om at finde en kontorstol, der kan justeres i ryggen, i sædet, i hældning og højde. Kig efter sæderygge, der er designet til at følge din rygrads naturlige bue, så du sidder både naturligt og sundt. Du skal også finde ud af, om du er typen der foretrækker nakkestøtte og om du vil have armlæn på stolen eller ej. Nogle kan ikke leve uden, og andre synes de er mere i vejen end brugbare, så find ud af, hvad du er til.
Det absolut vigtigste kontormøbel
Har du et stillesiddende arbejde, er det stort set uundgåeligt, at du på et tidspunkt oplever gener i ryggen som direkte følge af spændinger og skader ved at have siddet uhensigtsmæssigt. Ergonomiske kontorstole er uden sammenligning det vigtigste kontormøbel, når det kommer til trivsel og et sundt fysisk arbejdsmiljø samt forebyggelse af skader. Der findes i dag et hav af stole, at vælge imellem, så der er helt sikkert også en stol der passer til dig i form, funktionalitet og design.
What do you think?