Her på siden går vi bestemt ikke ned på gaveideer, når det kommer til den runde fødselsdag. For her skal den så absolut have alt, hvad den kan trække, da der er langt imellem at fylde rundt. Gaverne må derfor gerne være lidt dyrere – men hvad skal du lige finde på? Det giver vi dig ideer til herunder.
Fylder en af dine gode kammerater 30? 40? Eller måske 50? Uanset hvor rund din kammerat bliver, fortjener han det bedste af det bedste i gave.
Indholdsfortegnelse
Klæd ham klassisk på med et ur
Når man rammer en rund fødselsdag efter 20’erne, er der ikke noget i vejen med at få gaver, der er mere klassiske. Til det passer et nyt og flot ur i gave helt perfekt. Det må gerne koste lidt ekstra, da det ikke er hver dag, man fylder rundt. Har du ikke helt råd til det, eller vil du gerne strække betalingen over tid, så du kan købe et ekstra lækkert ur til ham, kan du altid købe et ur på afbetaling. Så behøver du ikke gå på kompromis med, hvilket ur du gerne vil købe.
Gå sammen om den nye PlayStation 5
Det er måske lidt en vild gave. Men altså, der går jo 10 år igen, før han fylder rundt, så hvorfor ikke bare give den gas på gaven? Hvis I alligevel er mere end en håndfuld, der skal med til herrefødselsdagen, kan I lige så godt gå sammen om en PlayStation 5. Så kommer den ikke til at koste jer særligt meget hver især. Til gengæld får I helt sikkert en kammerat, der er mere end glad for gaven, når han åbner den. Den nye PS5 kunne være et godt bud på en gave, da det er en, han helt sikkert ikke har.
Giv ham en på opleveren
Hvis ikke du er til de fysiske gaver, kan du altid fejre ham med et gavekort til en oplevelse. Det kan være alt lige fra ølsmagning, ginsmagning eller en bøf på steakhouse til en tur i en Ferrari eller luftballon. Oplevelser er med til at skabe et tættere bånd til hinanden – og så husker han med garanti også bedre gaven, end hvis du køber en fysisk ting til ham, som han måske ikke har ønsket sig alligevel.
Mulighederne for at købe en oplevelse til ham, som du også kan tage med på, er ret mange. Det gælder uanset, om han er til fart eller det mere gastronomiske.
Det er tanken, der tæller
Uanset hvad du finder på at give ham i gave, kan du være sikker på, at han bliver mere end glad. Bare det at du dukker op til herrefødselsdagen er vidne om, at du er en god ven og vil gøre ham glad.
Når det så er sagt, er det bare lidt sjovere at give den fuld gas på gaverne, når den står på en rund fødselsdag. Så vi håber, vi har givet dig en god portion inspiration til, hvad du alt kan give ham.
What do you think?