Her får du den bedste herre brunch i København

Posted on 4 min read 4603 views

Er du på udkig efter et godt brunch sted hvor der ikke kun står skyr og soja latte på menuen? Så giver vi her vores bud på 5 brunch steder i København hvor du kan få dig en god gedigen herre brunch med pølser, bacon, god kaffe og hele molevitten. Læs med her hvis du gerne vil gøres bekendt med de bedste brunch steder i København til os mænd.

MASH Brunch

MASH Bredgade er det ultimative sted at gå hen og få en rigtig herre brunch i københavn. Hver lørdag og søndag er der brunchbuffet og man skal da også af med 295 kr. pr. person for at nyde godt af herlighederne, men det er alle pengene værd. Udover de sædvanlige brunch lækkerier som æg og bacon står der selvfølgelig lækkert og saftigt flammegrillet oksekød på menuen. Derudover kan du få lavet en omelet på bestilling efter eget ønske.. ikke dårligt. Der er kaffe og te inkluderet i prisen. Friskpresset juice, samt sæsonens energishot kan tilkøbes. Har I noget der skal fejres, kan der naturligvis også tilkøbes champagne på både glas og flaske. Har du en sød tand kan du i forbindelse med brunch’en nyde godt af det store lækre kagebord. Et besøg på MASH til en lækker weekend brunchbuffet er ikke noget man skal snyde sig selv for.

Book brunch her→

Greasy Spoon

Greasy Spoon er en diner lignende café beliggende på Studiestræde centralt i København. Her serveres der lækker morgenmad til ganske fornuftige priser. Man kan få en klassisk English Breakfast for 85 kr. bestående af spejleæg, pølser, baked beans, bacon, ost og brød. Lige som man kender en English Breakfast og som vi godt kan lide det. Skal morgenmaden være ekstra grease og har du nogen tømmermænd der skal plejes, så kan du vælge varianten “Bankeråt” hvor du får bøf, cheddarost, bacon, løg, pickles og honning dijonmayo. En lækker variant som appellerer til den sultne herre med tømmermænd eller hang til en god portion fedtede proteiner. Du kan også vælge at gå ALL IN og vælge deres brunch variant til 110 kr. hvor der medfølger hele molivitten som en rigtig mande brunch skal indeholde. Her får du æg, bacon, pølser, hashbrowns, baked beans, pandekager, samt ost og brød. Hos Greasy Spoon kan du også sammensætte din egen morgenmad og eksempelvis “nøjes” med æg og bacon til den lette morgensult.

Book brunch her→

Toldboden

Et besøg hos Toldboden giver vind i håret og dansende smagsløg. Deres brunch buffet er i en liga for sig og koster da også den nette pris af 225 kr. Tilgengæld bliver man forkælet med den ene lækre og nøje udvalgte ret efter den anden. Det er svært hvor man skal starte, men der skal selvfølgelig nævnes røræg med fløde og muskatnød, lækker sprød bacon og et udvalg af gode danske oste. Herudover byder Toldboden på lidt utraditionelvis på en række grillede retter lige som vi mænd godt kan lide det. Smag eksempelvis på deres danske økologiske frilandsgris, grillet som i Mexico, marineret med frisk appelsinjuice, achiote-krydderi og chili, eller hvad med en omgang grillet spareribs marineret i ingefær, brun sukker og soja. Til sidst bliver vi lige nødt til at nævne den hjemmelavede chili corn carne med toldbodens krydderiblanding og masser af bønner… mums. Inkluderet i prisen er der drikkevarer i form af koldpresset æblejuice, smoothie, vand med og uden bobler, samt filterkaffe og te. Besøg Toldbodens brunch buffet.

Book brunch her→

Bistro Royal

Bistro Royal med deres prime location lige på hjørnet af Gothersgade og Store Kongensgade. Her serveres der udover utrolig lækker frokost og aftensmad også et ganske sublimt morgenmadsudvalg. Den helt dyre er selvfølgelig deres “Morgenmad Royal” til 150 kr. som dog ikke skuffer. Her bliver man forkælet med røræg, sprød bacon, ristede chipotle pølser(jep, du læste rigtigt), yoghurt med hjemmelavet granola og byens (måske) bedste surdejsbrød med loire smør. Hele hærligheden komplimenteres af et koldt glas friskpresset appelsin juice som er inkluderet i prisen. Morgenmad Royal er god value for money trods prisen og så kan man jo nyde sin morgen med en flot udsigt over storslåede Kgs. Nytorv. Er sulten lidt mindre og er man ikke til den helt store brunch servering, kan der også købes en mindre servering i form af enten to blødkogte æg, to spejleæg eller røræg, alle med tilhørende surdejlsbrød og smør fra Loire. Som en ekstra detajle kan man for 30 kr. ekstra få en trøffel upgrade til sit æg(Ja tak!!). Alternativt kan vi give vores varmeste anbefaling til deres Monsieur eller Madame Royal.

Book brunch her→

The Laundromat

The Laundromat Café er beliggende på både Østerbro, Nørrebro og Frederiksberg og byder hver weekend på brunch fa 9-14. På menuen finder man deres overdådige “Dirty brunch” som for 145 kr. giver dig et væld af lækre brunch favoritter, heriblandt ramsløgpølser, håndskåret bacon(mhhh), røræg(selvfølgelig), smørstegte kartofler(grease), for ej at forglemme den græske yoghurt og hjemmelavede pandekager med ahornsirup. Har du ekstra mange tømmermænd den dag du besøger The Laundromat Café til brunch, kan du tilkøbe ekstra pølser, bacon eller røræg for 18 kr. ekstra. På hverdage kan ovenstående fås i en mindre(Men lige så lækker) morgenmadsudgave til kun 95 kr. Er du til velsmagende pølser, sprød bacon og røræg? Så er Laundromat et besøg værd.

Book brunch her→

What do you think?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

No Comments Yet.