Hvad end du skal drikke en god flaske rødvin med kæresten derhjemme en fredag aften, eller har inviteret vennerne på middag til nogle gode steaks og rødvin, så er det vigtigt at du gør det rigtigt. Der er nemlig mange ting der kan gå galt når det handler om at serverer rødvin. Det er vigtigt ikke at lave nogle af de helt klassiske fejl når det handler om rødvin, da det let kan ødelægge oplevelsen ved at drikke en god flaske rødvin. Derfor har Mandemagasinet lavet denne lille guide til hvordan du serverer god røvin og vi udpensler 5 ting som er meget VIGTIGE når du serverer rødvin.
Sørg for at opbevare vinen rigtigt
Et af de aller vigtigste råd når det kommer til rødvin starter allerede inden du har tænkt dig at servere den. Ja, faktisk lige efter du har købt den. Måske køber du rødvin til hver anledning, men hvis du er typen der kan lide at slå til når der er gode tilbud og opbevare nogle gode flasker rødvin til forskellige anledninger. Ja, så er det vigtigt at du opbevare din vin rigtigt. At opbevare sin vin forkert kan have fatale konsekvenser og spolere enhver vin. Det er især vigtigt at opbevare sin vin rigtigt når der er tale om gode, og oftest dyre årgangsvine.
Der er flere forskellige måder at sikre, at man opbevare sin vin på den rette måde. Det vigtigtste er at sørge for, at vinen ikke bliver udsat for temperaturudsving. Temperaturudsving for vinen til at gære og giver vinen en bitter og grim smag. Ligeledes er det vigtigt, ikke at eksponere vinen for sollys, da dette på samme måde kan skabe temperaturudsving der gør vinen dårlig. Det bedste er, at opbevare vinen et sted hvor der er mørkt og en stabil temperatur. Heraf kommer konceptet en vinkælder og netop en kælder er et rigtig godt sted til at opbevare vin. Har man ikke kælder, kan man overveje at købe et vinkøleskab. I et vinkøleskab kan man opbevare sin vin i den helt rette temperatur. Når man opbevare vin, er det bedst at have flasken liggende på en hylde, og ikke stående oprejse. Når flasken ligger ned, vil man opleve at vinen har kontakt med korkproppen, som giver den bedste holdbarhed.
Servér ved den rette temperatur
At servere en vin ved den forkerte temperatur kan give en helt forkert smagsoplevelse af vinen. En rødvin må hverken serveres for koldt eller for den sags skyld for varmt. Det er en skrøne, at rødvin skal serveres ved stuetemperatur. Især fordi de fleste stuer i danske hjem er 20+ grader, hvilket er for varmt til at servere en rødvin. De fleste rødvine skal serveres ved en temperatur på ml. 16-18 grader. Hvis du opbevare din vin ved stuetemperatur, kan det være en idé at komme den i køleskabet i omkring 15-20 minutter for at få den ned i den rette temperatur. Bemærk af forskellige rødvine kan serveres ved forskellige temperature som betyder, at der ikke er noger facit. Nogle gange står den anbefalede temperatur på etiketten af vinen.
Hvis du gerne vil sikre dig, at du gang på gang servere din rødvin til den rette temperatur kan du overveje at investere i et vintermometer. Et vintermometer kan man sætte omkring flasken og så måler den altså temperaturen på vinen og du kan servere en perfekt tempereret vin hver gang. Udover et vinteremometer skal du altså også sætte dig ind i hvilke vine der skal serveres til hvilke tempereture. Eksempelvis anbefales det at Cabernet Sauvignon, Merlot og Syrah serveres ved 18 grader. Mens Malbec serveres ved 16 grader og sågar Pinot Noir ved blot 14 grader. Det er altså en tydelig og klar fejl hvis man servere en Pinot Noir til stuetepmperatur når den rette temperatur for en optimal smagsoplevelse blot er 14 grader.
Brug en god proptrækker
Når du har sikret dig, at vinen har været opbevaret på en korrekt måde, og at du ligeledes har afstemt temperaturen inden servering, så er næste skridt at åbne vinen. Det lyder umiddelbart simpelt, men der er dog mange ting der kan gå galt når man åbner en vin. Derfor er det vigtigt, at du sikre dig at have et godt og ordentligt redskab til at åbne din vin med. Det værste der kan ske er, at du får åbnet vinen forkert og der kommer kork i vinen. Det kan ødelægge vinen totalt og det kan være et helvede at forsøge sig med at fiske de små korkstumper op.
Vi anbefaler derfor, at man investere i en god proptrækker. En god proptrækker er guld værd, og sikre at du åbner vinen rigtigt hver eneste gang. Der findes mange gode proptrækkere med forskellige funktionaliteter og i forskellige prislejer. Vi anbefaler at man bruger en 300-400 kr. på en rigtig god proptrækker i god kvalitet. En god proptrækker kan man have i rigtig mange år og have glæde af ved mange lejligheder. På oplukkere.dk kan man købe proptrækkere fra det tyske mærke Zwilling som er kendt for at fremstille funktionelle proptrækkere i rustfrit stål som kan holde i mange år, og samtidig er i et flot og tidsløst design.
Sørg for at ilte vinen
Én af de største fejl man kan begå er at begynde at drikke vinen lige efter man har åbnet den. Vinen skal have ilt og det nemmeste er, at åbne vinen 1-2 timer før den skal drikkes og blot lade den stå i flasken og ilte. Hvis det skal gå hurtigere kan man helde vinen på en karaffel eller op i et glad. På den måde har vinen en større kontaktflade med ilt og hele processen går dermed hurtigere. Hælder man vinen på glas, kan man også fremskynde processen ved at køre vinen rundt i glasset.
Der findes også diverste redskaber der kan hjælpe med at ilte vinen. Eksempelvis kan man få en skænkeprop der ilter vinen samtidig med at men hælder den på glas. Ved at ilte sin vin frigiver man aromaer i vinen som gør at vinen smager af mere og får en mere afrundet smag. Jo yngre en vin er, jo mere skal den iltes før servering. Ældre årgangsvine har ikke samme behov for at ilte som yngre vine. At ilte vinen er vigtigt. Så husk det for guds skyld!
Server vinen i de rette vinglas
Nu har du lavet alt det foregående arbejdet for at sikre den bedste vin-oplevelse. Du har opbevaret vinen rigtigt, sørget for den rette temperatur. Du har åbnet vinen korrekt med en god proptrækker og sørget for, at ilte vinen. Tilbage er der blot at hælde vinen op.. i de rigtige vinglas. Men har det virkelig nogen betydning hvilke glas man bruger? Det har det faktisk. Vinglasset kan have en stor betydning for smagsoplevelsen af vinen. Det er derfor vigtigt, at du vælger de helt rette vinglas.
Først at fremmest bør man vælge nogle glas der har en stilk. Derudover er det vigtigt at vide, at den rette måde at drikke af glasset er ved at holde om stilken, og ikke om kuplen. Ved at holde om kuplen afgiver man varme fra ens hænder som kan påvirke vinens temeratur og smag negativt. Derudover bør kuplen snæver ind omkring toppen, så aromaerne fra vinen samles hvor næsen sættes til glasset. Der findes to typer rødvinsglas. Bordeaux-glas som er slanke i sin form og bruges til vine med struktur, syre og tanniner og Bourgogne-glas som er mere runde i sin form og bruges til rødvine som er mere bløde og afrundet i sin smag.
Hvad synes du om artiklen? Smid gerne en kommentar :-)