Er du selvstændig erhvervsdrivende, og arbejder du eksempelvis inden for industriproduktion, hvorfor du ejer industrihaller eller lagerbygninger? I så fald er der en række krav, du er nødsaget til at leve op til fra Arbejdstilsynet, og det gælder blandt andet krav til inventar og indretning. Det er dog langt fra alle, der har styr på disse regler, men heldigvis kan du blive meget klogere på dem her i artiklen, så du kan finde ud af, om din virksomhed fungerer efter bogen.
Indholdsfortegnelse
Derfor er det vigtigt, at din virksomhed efterlever kravene
Det er vigtigt, at man i en virksomhed sørger for at leve op til disse krav omhandlende inventar og indretning, i og med at de spiller en stor rolle i forhold til, om medarbejderne er i stand til at udføre deres arbejde bedst muligt. Det omhandler således både hensigtsmæssige arbejdsbevægelser, risiko for muskelbesvær samt risiko for træthed og smerter i ben og fødder. Det har selvfølgelig også betydning for risikoen for ulykker på arbejdspladsen, og derfor er det altså vigtigt, at man som virksomhed formår at leve op til disse regler.
Indretningen bør tilgodese både stående og stillesiddende arbejde
Det er først og fremmest vigtigt, at arbejdspladsen er indrettet på en hensigtsmæssig måde, så den tilgodeser både stående og stillesiddende arbejde. På gulvet skal der således være fuld støtte for fødderne, og medarbejderne skal nemt og frit kunne komme til og fra arbejdsstedet uden at løbe nogen risiko. Det er således vigtigt, at man i indretningen tænker over, at der er masser af plads til, at man kan bevæge både fødder og ben frit, og at gulvet desuden er behageligt at gå på. I forbindelse med dette er fugefri industrigulve et rigtigt godt valg, da du med disse kan vide dig sikker på, at du lever op til samtlige myndighedskrav.
Inventaret skal anbringes på en forsvarlig måde, der ikke er til fare
Ud over at arbejdspladsen skal være rummelig, skal al nødvendigt inventar desuden anbringes på en forsvarlig måde, der ikke er til fare for den enkelte medarbejder. Herudover skal medarbejdere være i stand til at udføre alle arbejdsfunktioner og -opgaver ved hjælp af forsvarlige og sikre arbejdsbevægelser. Ydermere er det vigtigt, at du som arbejdsgiver sørger for, at indretningen på arbejdspladsen tager hensyn til eventuelle medarbejdere, der har et handicap, og at ammende eller gravide medarbejdere er særligt beskyttede over for eventuelle farer.
Alle arbejdsborde og -stole skal kunne indstilles
For at din virksomhed lever op til Arbejdstilsynets krav, skal der ligeledes være passende inventar på arbejdspladsen, så dine medarbejdere kan være i stand til at udføre deres arbejde på en forsvarlig og hensigtsmæssig måde. Det betyder eksempelvis, at samtlige arbejdsborde og -stole skal kunne indstilles i højden, og herudover må arbejdspladsens inventarer naturligvis ikke være fremstillet i sundhedsskadelige materialer. Der skal desuden være tilstrækkelig med belysning på arbejdspladsen, og alle maskiner skal udformes efter nogle særlige ergonomiske principper, så man mindsker risikoen for træthed, ubehag eller stress hos den enkelte medarbejder.
What do you think?