Podcasts har været en del af medieudbuddet i en god rum tid nu, men det er først i løbet af de seneste par år, at det unikke lydformat virkelig har ramt sin niche og har fundet vej ind i de fleste danskeres ører. I dag findes der en podcast til enhver genre; der er blandt andet podcasts om true crime, historie, popkultur, nyheder, musik, bøger, tech og gadgets, biler og meget, meget mere. Det kan godt virke som lidt af en jungle, så derfor guider vi dig med denne artikel igennem de af de fedeste podcasts i hver deres genre, så du kan finde lige den, der passer til din stil!
Comedy: Off Menu
Off Menu er en comedy podcast, der efterhånden har en del år på bagen. Det er de to britisk komikere Ed Gamble og James Acaster, der inviterer berømte gæster ind i deres studie, hvor de så her arrangerer en fantasi-middag. Sammen med deres gæster skal de vælge deres drømmemenu og de snakker sig altså igennem en middag bestående af samtlige retter, mens de fortæller sjove anekdoter fra deres liv. Der ligger mere end 100 afsnit tilgængelige og du kan blandt andre møde Louis Theroux, Alex Thorne og Kathy Burke.
Bonus-podcast: Lyt også til de to komikere Tom Davis og Romesh Ranganathan som henholdsvis The Wolf and The Owl i podcasten af samme navn, når de hver uge sætter sig sammen og taler om alt mellem himmel og jord på den mest underholdende måde.
Tech: Sway
Hvis du godt kan lide at lytte til nyheder og anmeldelser af tech og gadgets, så er det podcasten Sway, du skal lytte til. Værten er Kara Swisher og navnet lyder måske ikke bekendt for den almindelige lytter, men hun er en af de helt tunge journalister i Silicon Valley. Hun har en finger på pulsen, når det kommer til tech, og gæster i podcasten inkluderer blandt andet Bill Gates, Margrethe Vestager og Evan Spiegel. Podcasten kommer selvfølgelig ind på forskelligt udstyr som smartwatches og powerbanks, men det er først og fremmest en virkelig stærk podcast, der dykker ned i politikken i Silicon Valley og tager bestik af alt, der foregår i tech-industrien.
Poker: CardsChat
Et virkelig interessant nicheemne i den vide verden af podcasts er poker og her kan vi i særdeleshed anbefale den podcasts, der går under navnet CardsChat Podcast. Det er en ugentligt podcast, der interviewer professionelle pokerspillere som for eksempel PokerStars Benjamin Spragg og mange andre. I podcasten får man et spændende indblik ind i en verden, som mange af os ikke ser til daglig. De kommer rundt om de forskellige turneringer og backstage i verdens kasinoer, men de kommer også med gode tips til, hvordan man kan forbedre sit pokerspil.
Bonus-podcast: The Rake er en anden interessant poker-podcast, hvor man får et personligt indblik ind i de topprofessionelles liv.
Inspirerende: TedTalks Technology
TedTalks er generelt inspirerende, underholdende og meget informerende og de talks, der omhandler tech i forskellige afskygninger er ingen undtagelse. Afsnittene er korte og meget informative, men i et underholdende og let format og du vil med garanti lære noget ved at lytte. Faktisk kan TedTalks i alle forskellige nicher anbefales, netop fordi de er informative, underholdende, livsoplysende og meget inspirerende.
Finans og marketing: Prof G Pod
Til sidst skal vi lige omkring professor i marketing og entreprenørskab Scott Galloway. Med sin Prof G Pod tager den karismatiske professor i dyk ned i økonomi, innovation og entreprenørskab gennem spørgsmål fra lytterne, som han så svarer på. Det er spørgsmål, der omhandler, hvordan man kan skabe et succesfuldt arbejdsliv og en balance i livet. Han snakker med andre professorer og entreprenører og de har underholdende og indsigtsfulde samtaler, der er værd at lytte til.
Så her er altså fem bud (og et par ekstra) på gode podcasts, der bidrager med indsigtsfuld viden og underholdning.
What do you think?