Blog

Vil du være handyman? 5 gode råd til dit første projekt!

Posted on 4 min read 1404 views

Mange mænd drømmer om at kunne kalde sig handyman for alvor. De fleste mænd kan sætte et søm i væggen, men det er langtfra alle, som har evnerne til at kaste sig over et større projekt.

 

Hvis du også vil være handyman for alvor, så kan du finde fem gode råd herunder. Disse råd kan forhåbentligt hjælpe dig godt i gang med dit første projekt som handyman.

 

1. Vælg det rette projekt

Først og fremmest skal du vælge det rette projekt, som du gerne vil kaste dig over. Du kommer sandsynligvis til at arbejde en del tid på projektet, så det handler om at vælge det helt rette.

Din interesse er en vigtig faktor i forhold til et projekt, så du skal ikke vælge et murerprojekt, hvis du mest har lyst til at arbejde med træ.

Det praktiske behov er også en vigtig faktor, når det rette projekt skal findes. Det er for eksempel ikke hensigtsmæssigt at begynde at skifte fodlister i dit hus, hvis du forventer at skulle skifte gulv indenfor et år eller to.

Sidst, men ikke mindst, skal du også vælge et projekt, som du har råd og tid til at gennemføre. Det er meget omfattende at skulle istandsætte et badeværelse, og som amatør kan det være svært at overskue tid og omkostninger i forbindelse med projektet.

Husk på – hvis du er i tvivl, er det altid bedre at vælge et lille projekt til at starte med. De store projekter løber ingen steder.

2. Tal med resten af familien

Det er nemt at blive grebet af stemningen, når du lægger planer for et gør-det-selv projekt. Du må dog ikke glemme at inddrage resten af familien i dine planer, for det er vigtigt at have deres opbakning i ryggen.

Et istandsættelsesprojekt kan nemt blive en træls oplevelse, hvis resten af husstanden føler sig irriteret over dit projekt. Du kan ikke undgå, at projektet også vil ramme dem, og derfor skal deres holdninger også høres for at bevare den gode stemning i huset.

Husk på – det er ekstra rart at have familien i ryggen, hvis der skulle opstå problemer i forhold til dit projekt.

3. Hav styr på omkostningerne

 

Du skal altid have styr på omkostningerne i forbindelse med et projekt – og derfor må du ikke bare fokusere på dine eventuelle besparelser, som opnås ved at udføre arbejdet selv.

Dine primære udgifter vil komme i form af materialeudgifter, og internettet har heldigvis gjort det nemt at finde priser på forskellige materialer. På en side som https://www.sparvinduer.dk/ kan du for eksempel designe dine egne vinduer og se priserne, så du har et helt præcist budget, hvis du gerne vil udskifte dine vinduer.

Husk på – selv et godt planlagt projekt kan sagtens blive dyrere end forventet. Derfor er det en god idé at tilføje en økonomisk buffer til dit projekt.

4. Køb ikke for meget udstyr

Enhver handyman er glad for værktøj, og byggemarkederne bugner med fristende tilbud. Dit projekt kan dog nemt blive unødvendigt dyrt, hvis du bruger mange penge på værktøj, og ofte er det helt nødvendigt.

Der findes en del basalt værktøj, som bruges til de fleste projekter, men derudover er der også masser af specialværktøj, som måske mest hører hjemme hos rigtige håndværkere. Hvis du ikke vil købe dig selv fattig, er det en god idé, hvis du begrænser dig.

Husk på – det er også en mulighed at leje værktøj. Benyt denne mulighed, hvis værktøjet kun skal bruges i kort tid.

5. Nyd dit projekt

Sidst, men ikke mindst, er det vigtigt, at du nyder dit projekt. Det er forhåbentligt muligt, hvis du har fulgt vores forrige råd, så du ikke skal døje med økonomiske bekymringer eller utilfredshed fra resten af husstanden.

Du skal være forberedt på, at du ikke arbejder lige så hurtigt som en fagmand, så tag det roligt og fokuser på at være grundig fremfor hurtig. Det gode håndværk fornægter sig ikke, mens fejl og sjusk sandsynligvis vil blive en kilde til irritation i mange år frem.

Husk på – som handyman skal du ikke kun nyde resultatet. Det er mindst lige så vigtigt at nyde selve processen.

 

Biludlejning på Kreta – lej den rette bil

Posted on 2 min read 2197 views

Skal du på ferie til Kreta, bør du finde en billig biludlejning. Med leje af bil på Kreta, kan du nemlig udnytte din ferie optimalt. Dog bliver ferien sjovest, hvis du får fat i den rette lejebil. Der kan nemlig være stor forskel fra biludlejning til biludlejning.

Leje af bil på Kreta

Skal du finde billeje på Kreta, er det en god idé at søge på internettet. Online kan du nemlig finde hjemmesider, hvor du kan sammenligne biler fra forskellige biludlejninger. På den måde kan du finde den bil, der passer dig bedst, til den rette pris.

På easyterra.dk er det muligt at sammenligne flere forskellige leverandører til biludlejning på Kreta. Desuden kan du på hjemmesiden tilpasse din søgning ved at benytte forskellige filtre. Dette kan blandt andet være ‘selvrisikodækning’, ‘fair brændstofpolitik’ eller ‘kompakt’.

Har du brug for ekstraudstyr?

Skal du køre rundt i en lejebil fra en billeje på Kreta i et par uger, er det smart at medtænke et vist niveau af komfort. Rejser du eksempelvis i sommermånederne, kan det være næsten ulideligt at køre i en bil uden aircondition.

Du kan ligeledes finde leje af bil med GPS. En GPS kan være utrolig praktisk at have, hvis du skal finde vej, men sommetider kan det bedre betale sig at medbringe sin egen GPS hjemmefra. På easyterra.dk/graekenland/billeje-kreta kan du finde den rette lejebil til dig med alverdens ekstraudstyr.

Prisklassen er vigtig

Når du booker hos en biludlejning på Kreta, er du ikke garanteret, at du vil få en specifik model inden for biler. Dog betaler du for en vis prisklasse. Modtager du en bil, fra en billeje på Kreta, som er ringere, end hvad du har betalt for, bør du ikke acceptere bilen.

Du kan overveje, om du vil benytte dig af lejligheden og leje en bil, som er en anelse dyrere, end hvad du plejer at køre i. Når du kun benytter dig af en biludlejning på Kreta i nogle få uger, vil prisen nemlig ikke være nær så høj, som hvis du køber din egen bil.

Biludlejning på Kreta – forsikringer

Leje af bil på Kreta, behøver ikke at være svært, men der er visse ting, som du bør tjekke op på hjemmefra. Dette gælder blandt andet hvilke forsikringer, du er dækket af i øjeblikket.

Du kan være sikker på, at du vil blive spurgt om du vil tilkøbe forsikringer, når du står hos en biludlejning på Kreta. Undersøger du dine forsikringer hjemmefra, kan du med ro i maven afslå de forsikringer, som du ved, at du allerede er dækket af.

Ved hjælp af internettet kan du nemt og hurtigt finde den rette lejebil. Med leje af en bil på Kreta, kan du få en oplevelsesrig tur, som sent vil gå i glemmebogen.

 

 

Find gaven til vinelskeren – du behøver ikke at være ekspert 

Posted on 3 min read 1285 views

Dette indhold er sponsoreret

Står du og mangler en god værtsgave eller blot en fødselsdagsgave som i hverdagens fart er blevet glemt og gemt til sidste øjeblik. Der er hjælp at hente. Om det er en gestus til middagsselskabet eller en nødløsning til fødselaren, så er en god flaske vin et hit hos de fleste.

Til ham med kærlighed for den røde drue

En god rød bøf kalder på et godt glas rødvin, men rødvin går faktisk godt til rigtig meget. Rødvin går godt til rigtig mange oste især, hvis man bevæger sig ud i dem med lidt kraftigere smag. Svin og en god røde drue går også ganske godt sammen. Grisekød kan, hvis det tilberedes med manér, på trods af det lyse kød, sagtens smage igennem, hvortil rødvin er et godt match. En mildere rødvin kan også nydes til både lam og vildt. Så skal gaven gives til kødelskeren er rødvin vejen frem. Husk at den rødvin har det bedst når den ikke er på køl, normalvis anbefaler man faktisk at den opbevares et sted hvor temperaturen ikke er over 20 grader eller under 15.

Til hvidvinsentutiasten

Skal gaven gives til ham som nyder skaldyr og fisk, så vil en god hvidvin helt klart falde i god jord. Hvidvin går rigtig godt til kød af mildere karakter og hvis den heldige herrer både er glad for skaldyr og bobler, så kan det være at en mousserende vin er det rigtige valg. Hvidvin forbindes oftest med en friskere fornemmelse, hvilket også rent kulinarisk afspejles af den mad en lys drue parres med. Hvidvin fås både i den søde ende såvel som i den tørre. Modsat rødvinen har den bedst af at komme på køl inden den skal nydes.

 

Til den sjældne roséelsker

Hvad er rosé egentlig? Rose er brygget på grønne eller blå druer. Hvidvin kan også laves på en blå drue, men her fjerner man skindet tidligt i processen, så den ikke afgiver farve. Ved rosé lader man vinen brygge med skindet i længere tid. Mange lader sig tro at rosé er en blanding af hvidvin og rødvin, men det er altså ikke sandt. Den blå drue afgiver farve, hvorimod rosé i smag minder mest om hvidvin, hvilket den derfor også drager fordel af at opbevares på køl. Rosé går rigtig godt til let mad såsom forretter eller velkomstsnacks. En god og kold flaske rosé er altså derfor den perfekte forfriskelse inden der bliver sat til bords.

Du kan aldrig gå helt galt i byen

Er du til gengæld helt på bar bund, så panik ej. Der findes så mange gode vine og hvis du du vil forkæle lidt med din gave, så kan du finde de bedste økologiske vin ved et enkelt klik. I sidste ende er det tanken der tæller og de fleste værdsætter en god vin, om end den så er rød, hvid, rosé eller det fjerde. Husk på, hvis gaven skal gives til et middagsselskab, så skal den nok falde i god jord hos én person. Vin er den perfekte gave at dele blandt flere, så det er næsten sværere at gå galt i byen end at finde en god flaske.

 

 

Inspiration: 5 gode retter til din næste herremiddag

Posted on 3 min read 6363 views

Mangler du inspiration til hvad du kan servere til den næste herremiddag? Her i artiklen får du 5 helt konkrete menuforslag til næste gang du har gutterne på besøg til fodboldaften eller inden en tur i byen. Vi kommer ikke udenom retter med en masse godt og smagfuldt kød, som vi mænd jo elsker. Få inspiration og se vores forslag til herremad nedenfor.

 

Chili con carne

Den stærke og smagfulde mexicanske ret Chili con carne er relativ let at lave men afsindig lækker og bør være en sikker vinder til din næste herremiddag. Bestem selv styrken, men den skal gerne op og bide lidt. Husk den magiske ingrediens, mørk chokolade og kom gerne et skvævs øl i retten. Servér med en fed creme fraiche på toppen. Chili con carne serveres sammen med ris, men du kan med fordel tilføje lidt ekstra lækkert tilbehør i form af tortilla chips med guacamole til. Skal det mexicanske tema følges helt til døren kan du diske op med kolde Corona og lime.

Gourmet burger

Burger er  altid et hit og noget som (stort set) alle kan lide. Køb friskhakket kød ind hos din lokale slagter og gerne med høj fedtprocent som giver nogle gode saftige bøffer. Steg dem i masser af smør. Køb en lækker cheddarost, noget frisk salat og evt bacon. Hvis du har mod på det kan du give dig i kast med at lave din egen burgerdressing. Burgerbollen er vigtig. Brug Brioche boller og husk at stege dem på indersiden i smør. Det giver en fantastisk lækker og lidt grillet smag. Server sammen med nogle gode specialøl.

Boeuf stroganoff

Boeuf stroganoff er en verdensklasse simreret der indeholder gode ting som oksekød, fløde, hvidløg, champignon og bacon. En ret der får tænderne til at løbe i vand. Retten skal stå og simre en halvanden times tid, så kødet bliver mørt, smagen får lov at sætte sig og duften breder sig i hjemmet. Perfekt til når du skal have gæster, da du kan forberede det hele på forhånd og blot kan lade retten stå ved lav varme indtil dine gæster kommer og så hurtigt varme den op igen. Servér med pommes frites eller kartoffelmos. Husk en god kraftig vin til.

Steak frites

En god gedigen steak er svær at komme udenom når emnet er herremad. En god bøf er de fleste mænds favorit når det skal være ekstra lækkert. Find ud af hvilke udskæringer dine venner bedst kan lide og gå til slagteren og få ham til at skære nogle gode bøffer. Steg i masser af smør og evt et par fede hvidløg og krydderurter på panden for ekstra smag. Server med pommes frites og en god bearnaise.

Stegt flæsk

En sand klassiker og tilmed danmarks (forholdsvis) nykåret nationalret stegt flæsk, kan vi ikke komme udenom på denne liste. Der er ikke noget som at sætte tænderne i et sprødt og velsmagende stykke stegt flæsk. Gnub dem ind i salt og steg dem i ovn på en rist for det bedste resultat. Server naturligvis med nye danske kartofler og persillesovs. Tilmed er det en billig og forholdsvis simpel ret at lave, hvis du skal have mange venner på besøg. Stegt flæsk med persillesovs er svært at gå galt i byen med, så længe du sørger for, at få dine stykker flæsk dejligt sprøde.

Se flere gode menuforslag og opskrifter på herremad her.

Disse trends kommer til at kendetegne 2020

Posted on 2 min read 1251 views

Året går på hæld og vi går et nyt og spændende år i møde. År 2020. Men hvad kommer til at kendetegne året 2020. Hvilke trends får vi at se inden for områder som mode, bolig og livsstil. Det giver vi i denne artikel vores bud på, i samarbejde med Trendmagasinet.dk

Skræddersyet løsninger

Innovation og kreativitet er noget vi har behov for i vores moderne samfund. Vores krav til tingene bliver også højere. I 2020 vil skræddersyet løsninger spille en stor rolle i samfundet, både når det gælder komplekse ting som boliger, men i høj grad også indretning. I storbyerne lever folk oftest på færre kvadratmeter grundet de høje priser, hvorfor det er nødvendigt med specialløsninger indenfor opbevaring, ligesom vi også gerne vil have en unik indretning som kræver skræddersyet løsninger. Det kan være et skræddersyet køkken, en skræddersyet seng eller blot objekter i boligen som skiller sig ud.

Minimalistisk livsstil

Udtrykket ‘Less is more’ kommer i høj grad til at præge 2020. Det bliver mere populært at eje mindre og kvalitet fremfor kvantitet er en trend som er kommet for at blive. I et moderne liv hvor alle fornødenheder er tilgængelige lige ved hånden, vil vi i stigende grad tage ansvar og forbruge mindre med tanke på højaktuelle problemstillinger som økonomi, livsglæde og ikke mindst klimaet. Der vil komme større opmærksomhed på de ting som virkelig betyder noget. Herunder vores nære relationer, vores helbred og omtanke for planeten jorden.

Oplevelser

Oplevelsesøkonomien er stigende og det vil din fortsætte med i 2020. Vi får flere penge mellem hænderne og går således mere ud og spiser, mere i biografen og så rejser vi som aldrig før. Oplevelser bliver fortsat vægtet højere og er med til at give vores liv spænding og mening. Alle vores sanser har behov for at blive stimuleret, noget vi får afdækket gennem oplevelser. Udbuddet af oplevelser er stødt stigende og imødekommer den store efterspørgsel fra os forbrugere.

 

Bæredygtighed

Bæredygtighed vil spille en stor rolle i 2020 indenfor mange områder af vores liv. Lige fra det mad vi spiser til det tøj vi tager på. Bæredygtighed er i fokus og således vinder ting som økologi og veganisme stærkere ind. Indenfor tøj er det bæredygtig produktion med genanvendelige materialer, samt produktion under ordnede forhold der er vigtigt. Genanvendelighed af tøj bliver også et tema, herunder second hand fashion og koncepter hvor man lejer tøj for en periode som man så afleverer tilbage. Vi ser allerede tiltag på dette fra større brands og der vil fortsat komme endnu mere fokus på netop denne genanvendelighed til gavn for især miljøet.

Vejen til en federe livsstil; investér i Bitcoin

Posted on 3 min read 1764 views

Vi går alle og drømmer om et lidt anderledes liv end det vi lever. Måske er vi mere eller mindre tilfredse med vores hverdag, men der vil som oftest være en ting eller to vi mangler. Måske er boligen for lille eller ferien for sparsom, men hvordan kan vi egentlig forbedre vores livsstil?

Den rigtige investering kan give luft i budgettet, og måske opfylde nogle af de ønsker du drømmer om til hverdag.

Det alle snakker om; investér i Bitcoin

De senere år har kryptovaluta været et omdiskuteret emne både her i landet og i resten af verden. De digitale valutaers popularitet har konstant været stigende, og i takt med dette er også værdien steget markant.

Især har kendte valutaer såsom Bitcoin, Ethereum og Ripple oplevet en stødt stigning siden deres opstart, hvilket har betydet at millioner af mennesker har investeret i de virtuelle valutaer.

Da Bitcoin blev præsenteret for markedet i 2009 var 1 Bitcoin cirka 0,0001 kroner værd. I 2017 da valutaen var på sit absolut højeste var en tilsvarende Bitcoin omkring 127.000 kroner værd, hvor den i dag er næsten 49.000 kroner værd.

At investere i kryptovaluta på det rigtige tidspunkt og også sælge på det rigtige tidspunkt kan dermed give profitable afkast, men da værdien er svingende, skal man tage risikoen med i betragtning.

Gode afkast giver råd til en dyrere bil

Vælger man at investere i eksempelvis Bitcoin, så kan et eventuelt salg vise sig at være vejen til en dyrere bil.

Nogle mennesker er nemlig blevet multi-millionære på Bitcoin-investering, og lever i dag et liv i sus og dus pga. deres sparsomme investering.

Dette er dog langt fra en model vi alle kan følge, og kryptovaluta såvel som aktier kan hurtigt tabe deres værdi. Men har man lidt overskud på kontoen, så kan investering meget vel være en retning man kan tage for at sætte lidt krydderi på bankkontoen.

En anden investeringsform kunne også være investering i ejendomme. Denne slags investering vil som oftest kræve en vis startkapital, og er derfor ikke en mulighed, hvis man intet overskud har på kontoen. Men har man først investeret i ejendomme, så kan man både tjene gode penge på videresalg og fremleje.

Investering i ejendomme kan faktisk være en fornuftig levevej, endda en levevej der kan forbedre ens livsstil markant.

Giver penge en bedre livsstil?

For mange betyder mange penge en god og dyr livsstil. De kendtes liv med dyre biler, ekstravagant tøj og luksuriøse ferier er noget mange drømmer om og selv forsøger at opnå.

Men en god livsstil er ikke altid betinget af en tung pengepung. Selvom materielle goder kan give os glæde i hverdagen, så er det altid vigtigt at have baglandet i orden.

Det er for de fleste en selvfølge at en god ferie med råd til lidt ekstra giver ro i sindet. Det er dermed pusterummet man sigter efter.

Det er de gode stunder der gør os glade, hvad enten de kræver penge eller ej. Er man til gastronomiske oplevelser, så kan de ofte føres ud i livet uden at det skal koste tusindvis af kroner.

Gør derfor op med dig selv, hvad du finder essentielt i vejen mod en bedre livsstil. Hvis oplevelser der koster penge gør dig glad, så sørg for at have en fornuftig økonomi. Elsker du at gå i eksklusivt og dyrt tøj, så må du prioritere dette, og forsøge at opnå en privatøkonomi der kan matche dette behov.

Måske er en federe livsstil kostbar, måske er den ikke. Vigtigst at huske er at finde en løsning på at højne ens livskvalitet, og hvis det betyder flere penge, så kan investeringen være det rigtige værktøj.