Denne guide er lavet så du nemt kan finde frem til den bedste bøf i København. Læs om vores bud på den bedste bøf restaurant i København og vurder selv om du er enig!
Mash
Når man siger ordet Bøf Restaurant vil de fleste som det første nok tænke Mash. Den første Mash restaurant blev åbnet i København på Bredgade i 2009 og blev hurtigt uhyre populær for sin høje standard af bøffer. Lige siden har Mash ufortruffent leverede bøffer i verdensklasse og har nu hele 7 restauranter i Danmark og er også at finde i London og Tyskland. Mash er et moderne amerikansk steak house som serverer ekseptionelle gode udskæringer som eksempelvis deres amerikanske N.Y. Strip, Ribeye og Poterhouse fra Greater Omaha, Nebraska. Alt kød fra Mash er modnet til perfektion hvilket sikre en mør og saftig bøf hver gang. Mash byder også på Dansk kød hvor eksempelvis deres frilands mørbrad er en populær bøf.
Som noget helt unikt tilbyder Mash som den eneste bøf restaurant i København ægte japansk Kobe kød. Hvis man skal have en Kobe bøf fra Mash skal man huske den store tegnebog, da prisen er 995 kr. pr. 100 g. Tilgengæld får man en smagsoplevelse fra en anden verden og en bøf af kobe A4/A5 som er den højest mulige kvalitet af kobe kød. Hvis man vil opleve hvad Mash har at byde op anbefaler vi, at man bestiller en “Mash world tour taste” til 1195 kr. for 2 personer. Her får man lov at smage både Kobe A4/A5 prime cut, samt dansk dry aged ribeye og amerikansk N.Y. Strip. Mash er stedet man går hen hvis man vil have den bedste bøf i København og fortjener uden tvivl en placering som en af de bedste bøf restauranter i byen.
Spis på en gourmetresturant – Bestil oplevelse her
Retour
Retour Steak i København er det man forstår ved et moderne steak house. Her er indretning og stemning i top og gode vibes flyder gennem stedet både hverdag og weekend. Hos Retour får man høj kvalitet for prisen og må være en af de restauranter her på listen som kan prydse sig med udtrykket ‘Best value for money’. Man kan få en 350g sindsyg mør og saftig Ribeye med en lækker béarnaise sauce for kun 285 kr. Er man meget sulten kan man få selvsamme i 500g for 365 kr. Hertil kan der tilkøbes sides hvor det anbefales man prøver deres tykskåret og sprøde pommes frites til 35 kr.
Udover Ribeye som er Retour’s helt klart bedste bøf når det kommer til smagsoplevelse kan man også få mørbrad. Har man lyst til at prøve noget lidt udover det sædvanlige kan man 2-3 personer bestille en 1000g Côte de boeuf. Helt klart værd at prøve også. Til alle bøffer kan der tilkøbes stegt foie gras på toppen af bøffen til 60 kr. ekstra.
Udover at servere nogle af de bedste bøffer i København har Retour også et væld af delikate forretter og snacks. Her anbefaler vi at prøve deres utrolig lækre sortfodsskinke som er en snack man med fordel kan nyde mens man venter på sin bøf. Herudover kan der nævnes delikate forretter som Carpaccio, hjemmerøget laks og hummer med citron og mayo.
Har du damen med ude og spise på Retour steak har de også sørger for at have et lækkert kød alternativ på menuen i form af en udsøgt gedeost salat. Besøger du Retour til frokost er det også værd at prøve deres burger med saftig hakkebøf og sprød bacon. Retour steak er beliggende 2 steder i København og er uden tvivl en af de steder hvor man kan få den bedste bøf i København. Elsker man en god bøf og god stemning så er Retour stedet at tage hen. Man går ikke skuffet derfra!
Spis på en gourmetresturant – Bestil oplevelse her
Copenhagen Steak
Er man til en god steak, god stemning og ikke mindst en god udsigt, så er Copenhagen Steak noget for en. Copenhagen Steak er beliggende i centrum af København i Illum rooftop og har en fantastisk udsigt over indre by. Her serveres der om dagen klassisk-diner gastronomi med et nordisk twist og om aftenen åbner steakafdelingen hvor der i det åbne køkken bliver grillet bøffer til perfektion. Hos Copenhagen Steak bliver der serveret kød af dansk frilandskvæg og der er derfor garanti for saftige bøffer af den bedste kvalitet.
På menuen hos Copenhagen Steak finder man udsøgte forreter som eksempelvis en yderst delikat tatar med chips, kapers og trøffelmayo. Derudover kan Copenhagen Steak diske op med delikatesser i form af østers og blinis med caviar. Til hovedret er der et væld af forskellige steaks. Mørbrad, Entrecote, T-bone og svine tomahawk. Hvis du har damen med på tur serverer Copenhagen Steak også en udsøgt laksefilet og de har sågar en vegetarsteak på menuen. Det finder man ikke hvor som helst.
Priser er rimelige hvor man for 300 kr. kan få en steak inkl. sauce og side. Af sides kan anbefales deres sprøde fritter med trøffel og ost. Er man til fine vine og champagne har Copenhagen Steak også et assorteret udvalg. Er du på udkig efter den bedste bøf restaurant i København så er Copenhagen steak et godt bud. Her får man gode bøffer til prisen og kan samtidig nyde den flotte udsigt over byen.
Spis på en gourmetresturant – Bestil oplevelse her
Restaurant KöD
Hos KöD er konceptet godt kød, herunder gode bøffer. Stedet er beliggende centralt i København og er et besøg værd hvis man er på udkig efter en rigtig god bøf restaurant i København. Hvis man skal en tur i byen med vennerne er KöD også et ideelt sted at starte. Man kan leje deres ‘Herreværelse’ som er et perfekt selskabslokale for mænd. Her sidder man for sig selv og kan lukke døren så man er helt privat. Så er der plads til alt den herresnak der ønskes. Lokalet er velegnet til 6 personer.
På menukortet finder man ikke overraskende en masse kød. Faktisk så meget forskelligt kød at man kan besøge restauranten en utal af gange og prøve noget forskelligt hver gang. Til forret kan man få retter som oksecarpaccio, lyngrillet tun, jomfruhummer ravioli og en lækker rørt tatar. Til hovedret står der naturligvis en lang række forskellige udskæringer på menuen og fra kvæg rundt om i verden.
Fra Danmark byder KöD på græs og kornfodret mørbrad som enten serveres som en bøf eller den fransk ret Chateaubriand. Fra Uruguay tilbydes der kornfodret Ribeye og Cöte de boeuf som kan deles af 2 personer. Derudover er der New York Strip og Ribeye fra USA. Fra Australian byder kød på lækker Hereford/Angus Ribeye eller en Striploin af Wagyu af kvaliteten AA8 Grade 8+.
Spis på en gourmetresturant – Bestil oplevelse her
Asador
Asador er en argentisk bøf restaurant i København belligende på Christianshavn. Menuen er tilsvarende hvad man finder på et autentisk argentisk steak house. Her kan man vælge sin bøf i forskellige størrelser og udskæringer og så er konceptet at hele bordet deler alt tilbehør. Tilberedningsmetoden er også traditionel argentisk hvor kødet laves over grill for at opnå den bedste smag. Asador har en hyggelig og meget stemningsfuld atmosføre, men er samtidig et trendy sted som byder på en rå og autentisk indretning.
Hos Asador kan man få Ribeye som 250 g, 400 g og endda som en 600 g bøf. Så er der til enhver størrelse og sult. Derudover kan man få Tenderloin som 180 g og 350 g. eller man kan dele en Chateaubriand på 600 g. Man kan også give sig i kast med Argentinas nationalret Parrillada som er et virvar af forskelligt kød og indeholder båe Ribeye, Tenderloin og hjemmelavet Chorizo. Asador har også lækker grillet kylling, grillet laks og braiseret lam kogt i rødvin på menuen. Der er faktisk ikke en ret hos Asador som ikke er værd at prøve. Er du til grillet kød så er dette stedet for dig.
Spis på en gourmetresturant – Bestil oplevelse her
Madklubben Steak
Madklubben Steak er en del af det succesfulde Madklubben koncept. Her kan man få mad og drikke til priser som er ganske fornuftige, men hvor der stadig bliver holdt en høj standard af kvalitet. Hos Madklubben steak får man sprøde fritter, saftige bøffer og en ualmindelig lækker bearnaise sauce. Restauranten er placeret centralt i København og er derfor et oplagt valg hvis man er på shopping-tur til strøget eller som spisested inden en bytur. Madklubben steak er i 2-etager med plads til mange mennesker og der er en god og hyggelig atmosfære, hvor der i weekenden bliver skruet lidt ekstra op for musikken for at give en festlig stemning.
Konceptet på Madklubben steak er enkelt. Der bliver serveret god kvalitet til fornuftige priser. Stedet er flot men med en uformel omgangstone som får en til at slappe af. Man kan få 3-retter for blot 325 kr. og så er prisen på øl og vin også fornuftigt. De behøver altså ikke koste mere end en lille femhundredemand at komme ud og spise et solidt måltid som inkluderer en delikat forret, bøf til hovedret og lækker dessert. Hos Madklubben steak kan du få Stiploin, Mørbrad, Rib-eye, Burger, Unghane, Grillet laks og meget mere. En fed detalje er, at det er muligt for en mindre ekstrabetaling at vælge toppings til sin hovedret. Her kan der eksempelvis vælges mellem Kogt hummer, Stegt Foie-gras, revet trøffel og andre lækkerier.
Spis på en gourmetresturant – Bestil oplevelse her
Fuego
Fuego er som navnet antyder et sted hvor der bliver grillet bøffer over åbent ild på traditionel argentinsk vis. Fuego er beliggende i København på en rolig gade ikke langt fra Kongens Nytorv og tæt på Københavns kanal. Tilbage i 2003 blev restauranten åbnet med en passion for argentinsk kød og vin. Målet bag Fuego er at tilbyde den bedste bøf restaurant i København og man må sige at Fuego uden tvivl er et af stederne man får en af Københavns bedste bøffer. Hos Fuego bliver råvare nøje udvalgt og der bliver kun brugt de kød af den fineste Aberdeen Black Angus kvalitet og man vil altid opleve at få de friskeste grøntsager. Derudover er der valgt de bedste og mest interessante argentinske vine til vinkælderen.